Sportsfotografens Hverdag

Det er med årene bliver nemmere og nemmere at skyde gode sportsbilleder med udviklingen inden for først DSLR-kameraer og nu senest mirrorless kameraer. Med den suveræne kvalitet, store filstørrelse, hurtige øjefokusering og mange, mange billeder i sekundet gør det livet som sportsfotograf meget bekvemt.

Eller gør det?

Der er opstået en stor udfordring som følge af udviklingen i kvalitet og omfanget af materiale man nu producerer - for mit vedkommende til fodboldkampe.

Med filstørrelser på 50Mp og 30 billeder i sekundet, så står man tilbage med kæmpe mængder af billedmateriale der skal kigges igennem under og efter kampe.

Til kampen i Parken forleden mellem FC København og FC Midtjylland skød jeg næsten 6.500 billeder der samlet fylder 350 GigaByte. Under og efter kampene tager det tid at flytte den mængde materiale rundt mellem kamera, CF-kort, Mac og ekstern harddisk.

For et par år siden, ville antallet af billeder til sådan en kamp have været 2500-3000 billeder fordi mit Nikon DSLR kamera “kun” skød 12 billeder i sekundet.

Kan jeg så ikke bare lade være med at skyde 30 billeder/sekundet og så f.eks. kun 10 eller 15? Det ville halvere antallet af billeder. Jo, men risikoen for at gå glip af “billedet” er for stor og mine kollegaer skyder jo også 30/sek. Desuden...hvorfor ikke udnytte max-potentialet i kameraet?

Og kunne jeg så ikke bare skyde i en lavere kvalitet, så det hele kun fylder 200 Gb eller måske 50 Gb.

Nej, jeg vil ikke skyde i en lav kvalitet og gå på kompromis med kvaliteten - i al fald ikke som det er pt.

Problemet er egentlig ikke at billedbehandle på Mac’en - jeg gør det i CaptureOne og når først billederne er valgt ud går det hurtigt og jeg kan efter en kamp ekspedere 70-80 billeder på en time - tekstning, farvekorrigering, beskæring og upload til Getty.

Ufordringen er at gennemtrawle al billedmaterialet, så kunderne får deres billeder så hurtigt som muligt. Glem alt om, at tage hjem efter kampen og sidde stille og roligt med billederne i nogle timer næste dag - det skal gå hurtigt og billederne skal ekspederes med det samme for at det giver mening.

Lidt af problemet er løst ved at jeg sender billeder direkte fra kameraet mens kampen er i gang - så får kunderne i al fald de vigtigste af billederne hurtigt. Men det løser kun lidt af problemet, for det er kun et begrænset udvalg der sendes mens det hele kører. Bagefter skal resten af billederne udvælges, redigeres og tekstes og her opstår problemet.

Billeder sendt fra kameraet holder en fin, fin kvalitet, men en del billeder skal alligevel en tur gennem Mac’en, for at kontrast, farver, beskæring etc. er så nøjagtig så muligt - også de billeder der allerede ER sendt, for at finpudse kvaliteten til senere brug af billederne.

Så der er to måder at jeg kan arbejde på - ingen af dem er optimal.

1)

Jeg kan nøjes med at sende de vigtigste billeder fra kameraet og så begynde udvælgelsen af billeder efter kampen. Så skal jeg bruge tid efter kickoff på at gennemse 4-5-6000 billeder og det hele går langsommere før billederne er ude hos kunderne.

2)

Jeg kan udvælge relevante billeder undervejs i kampen ved at “tagge” dem - dvs. markere dem i kameraet og så udelukkende indlæse de “taggede” billeder i Mac’en efter kampen - det er så typisk kun 2-300 billeder der skal genmemses når jeg sidder i presserummet. Så har jeg et lynhurtigt workflow efter kickoff og billederen kommer ud til kunderne with the speed of light.

Ulempen ved denne måde er, at jeg hele tiden skal udvælge billeder mens kampen spiller, det stresser, jeg risikere at komme bagefter fordi der pluselig sker mange ting på banen inde for kort tid, så antallet af billeder der skal gennemses stiger.

Desuden - allervigtigst - jeg har øjnene for meget på skærmen og for lidt på banen, så jeg misser vigtige momenter i kampen. F.eks. missede jeg kampens eneste mål da Randers vandt 0-1 i Brøndby forleden og jeg imens sad med hovedet i skærmen for at sende/vælge billeder ud…

Jeg aner faktisk ikke mine levende råd for hvordan probelemet løses😩

Nej, pjat - men det tager ærlig talt lidt af glæden ved at skyde sport, at jeg ikke har tiden til det vigtigste - nemlig at fotografere! Og hvis jeg endelig tog mig tiden til udelukkende at fotografere, så ville kunder beklage sig over at det tager for lang tid før billederne er uploadet og min arbejdstid foran Mac'en efter kampen ville tage et par timer ekstra.

Problemet kunne løses ved at man var to mand til kampen - en der fotograferede og en der udvalgte/redigerede billederne. Men økonomien i sådan en løsning skyder vidst den idé ned på et splitsekund!

Januar er den døde måned for mig og mange af mine kollegaer - undtagen lige dem der dækker håndboldslutrunde i Ungarn. 

Der sker egentlig det samme hvert år på denne tid - i starten er det dejligt med lidt daske-rundt-tid, men så begynder jeg at blive lidt rastløs og når også at bekymre mig over, om der overhovedet kommer gang i forretningen igen. De første træninger og træningskamp er blevet skudt, så alt er alligevel ved det gamle.

Fodbolden starter jo for alvor op som vanligt i februar og jeg har planlagt dækningen af kampe for Getty Images i  februar og marts, men det er ikke nok til at forretningen kan hænge sammen. Der skal altså opgaver ind, der ikke nødvendigvis har med fodbold at gøre og her er januar en skidt måned. Heldigvis er der den seneste uge begyndt at ske lidt - mest med møder og snakke med kunder, der har brug for billeder fra større eller mindre events frem mod sommeren, så den del tegner positivt. 

Vores aftale med Getty Images kører et år af gangen og i disse uger afgøres det om vi fortsætter - har en rimelig klar fornemmelse for, at den blot kører videre og det er jeg glad for - så er dén del af den årlige omsætning på plads.

Jeg vil fortælle lidt om økonomien i nogle af de andre ting jeg selv sætter i gang:

Har forsøgt at strikke en tur sammen til Portugal i starten af februar, hvor tre danske Superligahold har træningslejr og deltager i træningsturneringen The Atlantic Cup. Var afsted for to år siden, lige inden det hele ramlede med coronaen og har forsøgt en lignende tur i år - men uden held. Aftalemæssigt hang det ikke sammen og det er for stort et sats, at tage afsted på chancen - både rent økonomisk, men også ifht. risikoen for pludselig at sidde i karantæne på et hotelværelse pga. en positiv coronatest. 

Portugal i februar er bestemt ikke dyr, så et fly, et hotel og en lejet bil kan fås for 10-12.000 kroner, så den del er overkommelig. Men 12 dage i udlandet, hvor kun udgifterne måske bliver dækket, kan ikke forsvares - så hellere blive hjemme og lave de få opgaver der kommer ind her.

For halvanden år siden startede jeg en webshop op, som jo er en del af sitet her. Mest fordi jeg jævnligt fik henvendelser fra fodboldfans, der ønskede print eller indramninger af mine billeder - det blev lidt bøvlet med bestillinger via mails frem og tilbage. Desuden har det formentlig afholdt en del folk fra at bestille, at de skulle overføre penge ud i det blå til en fyr de ikke kendte, når der skulle bestille, så webshoppen fik jeg op at køre i september 2020.

Det har aldrig været forventningen, at det skulle være en kæmpeforretning, så det er egentlig mest for at præsentere min billeder på en fysisk måde i form af print og indramninger og det gør mig ærlig talt glad hver gang der kommer en bestilling - der er simpelthen mennesker der gerne vil have mine billeder hængende på væggen! Det er jeg beæret over og synes er kæmpestort ❤️ 

Der er flere pudsige ting man skal tage sig af, når man ene mand kører en webshop - f.eks. emballage. Sidste år brugte jeg 6000 kroner alene på at købe papkasser. Du tror sikkert, at jeg så har fået tusinde papkasser, men det er blot 40 styk! De er speciallavet, med eksakte mål så de passer perfekt til de indrammet billeder - og produceret af flere lag bølgepap, så glasset ikke knækker under forsendelse. Har stadig en del på lager, men når omsætningen i webshoppen var omkring 60.000 kroner i 2021, så kan du næsten regne ud, at man ikke spinder guld på det, når alene emballage er så stor en post. Derudover er der udgifter til print, rammer, GLS, selve sitet etc.

Men jeg er fint tilfreds med salget og måske bliver der lidt mere i det nye år.

En anden ting jeg satte i gang i 2021, var en dag med billedsalg for nogle måneder siden. Det foregik hos Vester Kopi i København, som også printer alle mine billeder. 

Det udmøntede sig egentlig af et opslag på Twitter omkring jul for et år siden, fordi jeg havde en del tidligere billeder stående, som lige så godt kunne blive solgt. Da jeg gik lageret igennem syntes jeg, at udvalget var for ringe til at lokke folk af huse, så jeg fik lavet nogle flere print af andre billeder - nye som gamle. Derudover en del indramninger i A1 og A2 størrelser.

Det greb om sig med antallet og lige pludselig havde jeg brugt 40.000 kroner på print og indramninger, der jo helst skulle sælges igen!

Derfor var jeg i ugerne op til “Storebilledsalgsdag” meget spændt på, om der mødte folk op til arrangementet - det gjorde der heldigvis! 

Der er Twitter jo et fantastisk sted - flere følgere havde givet tilkendegivelser om at de ville møde op og da jeg så, at der stod 25-30 mennesker i kø inden vi åbnede dørene den 8. november, så åndede jeg lettet op. Ialt var der vel 100 menesker i de to timer vi var i gang. Havde så travlt, at jeg helt glemte at skyde billeder af arrangementet! Du må nøjes med billedet nogle dage før.

Økonomisk fik jeg næsten dækket udgifterne og et lille pænt overskud er så kommet efterfølgende via restsalg i webshoppen. Det er alt sammen meget fint. Så må vi se, om der skal laves et lignende arrangement til efteråret 🤔

Der vil sikkert sidde en revisor eller en bankmand og fortælle mig, at det ikke er værd at bruge tid på, når vi snakker så små beløb. Men jeg synes det er skidesjovt, mine billeder gør nogle mennesker glade, jeg får et bredere netværk og har en masse dialog om billeder med folk - enten via Twitter eller fysisk, når sådan en billedaften løber af stablen. So shut up!😉

Fik uventet solgt lidt fotogrej lige før jul - Sony præsenterede en ny 70-200 telezoom. Jeg havde den tidligere model i forvejen og var mere end tilfreds med den. Den nye er næsten 500 gram lettere og den del betyder mere og mere for mig, så da muligheden opstod for et skifte, uden at det gik udover julegaverne, så slog jeg til. Derudover fik jeg solgt et ældre kamerahus, A9II og købte et nyt A7IV med lidt større filstørrelse og samme menusystem som mine A1'ere - glæder mig til at bruge begge dele for alvor om en månedstid. 

Tak for nu - skriv hvis du har brug for et billede eller følg mig på Twitter, hvor jeg smider billeder op hele tiden.

Vanvittig uge, noget helt, helt andet end jeg nogensinde har prøvet før.

Her kommer jeg ikke til at fortælle om detaljerne mht. Christian Eriksen situationen eller om hvilke valg af billeder man foretager sig, for den er rigelig belyst af mange mennesker i næsten alle medier og af mig selv på flere platforme - dem finder du bl.a. her, hvis du af uransalige årsager er gået glip af det:

https://journalisten.dk/fotograferede-eriksens-kollaps-det-gaar-fra-sport-til-at-handle-om-liv-og-doed/

https://www.radio4.dk/program/fremkaldt/?id=lars-rnbg_ep_16_06_21

https://www.dr.dk/radio/special-radio/genstart/genstart-2021-06-17

https://www.dr.dk/radio/p1/mennesker-og-medier/mennesker-og-medier-2021-06-18

https://sport.tv2.dk/2021-06-14-dansk-fotograf-sad-faa-meter-fra-eriksen-og-tog-ubehageligt-billede-ved-et-lykketraef

Egentlig skulle jeg slet ikke have dækket Danmark-Finland i Parken. Eller jo, det skulle jeg....Havde søgt tilbage i april og fået en overordnet akkreditering til EURO 2020, men fået afslag på at komme ind til de tre kampe i Parken jeg specifikt havde søgt adgang til. Ærgerligt og lidt underligt, men pga. Covid-19 restriktionerne er der også begrænset plads til medierne og fotograferne til kampene.

Hmm, hvad gør man så? 

Man tager ferie! Fordi det samtidig er et godt tidspunkt på året for mig, at holde noget sammenhængende ferie inden optakten og træningskampene før Superligaen sættes i gang igen og tager en del af min tid. Desuden havde min kone med halvanden uges varsel fået tid til en længe ventet knæoperation midt i juni, så det ville også være dejligt, at jeg er så meget hjemme som muligt. 

To døgn før kampen tikker der så pludselig en bekræftelse ind fra UEFA, at jeg alligevel har en plads ved banen til Finlands-kampen, så det bliver starten på en hektisk uge jeg ikke anede jeg gik ind til.

Har lige fået leveret halvdelen af mit bestilte, nye kameragrej, så er ikke helt dus med det og egentlig i "underskud" på antal kameraer til så stor en opgave. Forventer det hele leveret inden Superliga-start, så tidsplanen skrider pludselig med en EM-kamp i udsigt.

Får dog torsdag aften fat på Sony og låner et ekstra kamera, bruger tid på at sætte begge kameraer op, sætter mig ind i hele set-up'et for medierne og adgangen til Parken, henter akkreditering fredag eftermiddag, som tager to en halv time, fordi mit navn er registreret på en anden måde i forhold til mit pas...noget med Ronbog kontra Rønbøg...det tager UEFA to timer at ændre det, så er temmelig negativ, fordi jeg næsten misser den danske træning i Parken pga. tidsrøveriet.

På selve kampdagen skal vi fotografer vælge en plads omkring banen tre timer før kickoff. Normalt til alle øvrige kampe i Parken vælger vi selv plads ad-hoc før og under kampen, men til en slutrunde vælger man en bestemt plads til hele kampen. Jeg er vel nummer 11-12-13 stykker ud af 16 fotografer, der skal vælge og får valgt den sidste ledige plads på dén side af målet foran D-tribunen.

Selve kampen har alle jo hørt rigeligt om bl.a. jvf. ovenstående links, så ingen grund til at dvæle mere ved det.

Søndag formiddag bruger jeg så et par timer på at formulere en længere Twitter-tråd med tanker, overvejelser og billeder omkring Eriksen-hændelsen. Blot for at forklare arbejdssituationen, som jeg jævnligt har gjort tidligere i mere "harmløse" sammenhænge. Er usikker på hvordan det bliver modtaget - men skal love for, at det tog fart og det kom i den grad bag på mig. Kommentarer, likes og retweets tikkede ind de næste par døgn og det var helt overvældende. Af hjertet tak for det!

Oplevede ikke en eneste negativ kommentar og Twitter er jo samtidig en forunderlig sammensætning mht. virvaret af tråde - selv her en uge efter, opdager jeg pludselig en række kommentarer jeg ikke havde set før, så hvis der er nogle der undrer sig over, at jeg først liker en kommentar her en uge efter, så er det fordi jeg i tråd-kaoset først opdager det nu. Beklager.

Søndag eftermiddag begynder så de første medier at kontakte mig - en tanke jeg ærlig talt ikke havde tænkt før opringningen kom, så mandag morgen tager jeg fra Skælskør og ind til DR-Byen, for at medvirke i P1 Morgen. På vejen derind ringer P4 Sjælland og jeg er live igennem i bilen inden jeg rammer Amager. 

Senere mandag formiddag drager jeg videre op til Helsingør, for at fotografere pressemøde/træning med landsholdet - mest fordi situationen kræver det og ferie så må være ferie. Stemningen er afdæmpet og de sædvanlige friske kommentarer er næsten gemt væk eller viskes til sidemanden. Heldigvis er selve træning næsten så normal som den plejer at være. 

På vejen derop har Journalisten.dk og JyllandsPosten ringet og dem har jeg talt med i tre kvarter. De næste timer i Helsingør tikker der opkald og sms'er ind fra diverse journalister og i dagene der følger deltager jeg i artikler, interviews, radioindslag  og podcasts med Berlingske, tv2.dk, Genstart på DR, 'Fremkaldt' på Radio4, Mennesker og Medier på P1, norske Dagbladet og en norsk podcast. Så i et par døgn bruger jeg det meste af dagene på at fortælle om mine overvejelser og hvad der foregik fra min plads ved banen.

Også Go'Aften Live vil have mig i studiet mandag aften, men den del er jeg ærlig talt ikke klar til og da noget andet egentlig også kolliderer med tidspunktet, får jeg takket nej til dem.

Da det sidste radioindslag er afviklet seks dage efter, har jeg også fået nok - mest fordi at nok må være nok. Har nemlig kun haft haft positive oplevelser med alle journalisterne og er blevet gengivet korrekt, blevet "klippet rigtig sammen" på lyd og har fået sagt nogle nogenlunde fornuftige ting i live-indslagene. Så alt i alt en fin oplevelse trods den frygtelige anledning - men nu vil jeg gerne tilbage til min anonyme plads bag kameraet og bare skyde noget bold...

Er gået i ferie-mode igen og slapper mentalt lidt af, samtidig med at jeg hopper og springer for min kone på hendes mindste vink fra "sygelejet". Pjat, operation er gået rigtig fint, det hele kører indtil videre på bedste vis, men det er jo en udfordring for hende med alt, når hun kun med besvær kan komme rundt ved hjælp af to krykker og de første dage meget af tiden var sønderbombet pga. medicin og morfin. Men alt bli'r godt igen.

Jeg har som nævnt en overordnet akkreditering til hele EURO 2020, men fik ikke adgang til hverken Belgiens- eller Ruslandskampen i Parken. Der er ingen hårdtslående argumenter for, at netop jeg er uundværlig og skal have en plads på sidelinien, da bureauet jeg repræsenterer i forvejen har en fotograf eller to inde til de to kampe og samtidig også samarbejder med nogle af de øvrige internationale billedbureauer - så kan sagtens acceptere, af jeg kommer bagerst i køen og ikke fik plads. Fair nok.

Når det er sagt, så er det som en fotograf, der følger hele fodboldsæsonen, ærlig talt lidt underligt at være vidne til, at f.eks. JP/Politikens Hus havde hele fire fotografer inde til Belgiens-kampen i Parken - deraf Politiken to fotografer. Når man så yderligere tænker på, at de også får Ritzau Scanpix's billeder ind og billederne fra billedbureauerne AFP, AP og Reuters, så de i sidste ende har adgang til omkring 10 fotografers billeder fra en landskamp...så undres man...hvor mange billeder har man egentlig lige behov for?

Alle de store internationale billedbureauer er tvunget til at samarbejde pga Covid-19 situationen og får kun een fotograf ind hver, så det virker besynderligt, at et stort dansk mediehus kan få fire fotografer ind og tilsyneladende ikke lægger op til samarbejde i en situation, hvor der er begrænsninger for os alle.

Nå, sådan er der så meget...og så lidt. Det må jeg forske mere i på et senere tidspunkt. Videre!

I næste uge er jeg tilbage fra ferie og den endelige planlægning af Superliga-opstarten går i gang. Tirsdag og onsdag dækker jeg Final4 i Badmintonligaen i BrøndbyHallen og så er man ligesom i gang igen. OL og Tour de France følger jeg fra fjernsynet mellem de øvrige jobs i Danmark der skal skydes. 

Vi ses henover sommeren.

Fra Nikon til Sony

En kort melding her fra Portugal, hvor jeg i disse dage dækker fodboldturneringen The Atlantic Cup og træningslejr med AGF, Brøndby IF og FC København.

Egentlig lidt stille og rolig reportage, men for mig i den grad en prøvelse, fordi jeg i sidste uge skiftede mit Nikon-grej ud med Sony, så i går mandag var første dag i ti år, hvor jeg ikke var rigtig ‘dus’ med kameraer, objektiver og billedfiler.

Der sidder jo en masse på rygraden ifht. hvordan ens hænder arbejder, hvor knapperne sidder på kameraet, indstillinger, menuer, hvordan skal filerne behandles osv. Til trods for en masse fumlerier undervejs, så lykkedes det selvfølgelig at få skudt nogle billeder og få dem sendt, så alle forhåbentlig var tilfredse med resultatet.

Jeg har to Sony A9 II med til Algarve. Egentlig skulle jeg have haft tre kameraer med, men der er to kameraer i restordre, så foruden mit ene, nye kamera, så har jeg også et låne-kamera med.

På objektiv-fronten har jeg pt. en 400/2,8, 70-200/2,8, 24-70/2,8, 24/1,4 og 135/1,8 med + et par extendere.

På førstedagen skød jeg en Brøndby-træning om formiddagen og to fodboldkampe eftermiddag/aften – IFK Norrköping vs FC København og FC Astana vs Brøndby IF.

Det er for tidligt at komme med den fulde analyse af kamera, objektiver, billedfiler og workflow – men én ting står klart: 

Fotografen skal ændre sin måde at arbejde på – farvel til 20-25 år med autofokus og DSLR digital, hvor der sidder en masse arbejdsgange på rygraden. Mirrorless og eye-tracking AF er et skifte til et nyt workflow og med tiden noget forhåbentlig bedre. 

Her er et par nedslag:

– Grejet er meget let, så jeg skal vænne mig til ikke at tage så hårdt fat i det. 

– Autofokus er afsindig hurtig og den holder fast i motivet næsten uanset hvad der kommer i vejen. Der var straffesparkkonkurrence efter en af kampene på førstedagen og AF holder sig på spilleren hele tiden, til trods for at jeg skyder billedet gennem nettet i målet, hvilket jeg slet ikke oplevede med Nikon’en, hvor AF ryger frem og tilbage hele tiden. Naturligvis ikke 100% perfekt hele tiden med Sony’en, men markant bedre end Nikon’en.

– Det bliver en helt kunstart, at styre AF – hvornår skal det holde sig på motivet og hvornår skal det flytte sig. Specielt når det går hurtigt, så skal man lære hvordan AF skal styres. I sidste ende er det jo fotografen der skal styre det. Dét bliver den store gamechanger…at 25-års arbejdsgang skal ændres – og helt vildt spændende rent fagligt.

– Jeg skal have købt en ‘puster’, så støv kan fjernes fra sensoren – der er helt åben ind til den, når objektivet ikke sidder på kamerahuset. Det kan sagtens blive et issue, hvis man er for skødesløs med det. Til gengæld kan det nemt klares, når man er opmærksom på det.

– Objetkiverne virker til at være endda særdeles skarpe på fuldt hul – også i kanterne.

– Den sidste kamp på mandagen blev skudt i kunstlys. 4000 Iso. Ser ret godt ud. Bedre end Nikon? Tror jeg ikke…jeg har ikke sammenlignede, men der er ikke noget negativt/positivt der falder i øjnene. Jeg bliver klogere på filerne de kommende uger…

– Når jeg får de sidste to kamerahuse, så skal menuerne i kameraet arrangeres, så jeg nemt kan finde rundt i dem…de virker lidt uoverskuelige, men der er også mange muligheder for at rykke rundt på dem ifht. knapper på kameraet, så det bliver forhåbentlig godt når det skal gå stærkt.

Stay tuned!

Travlt.

Juli-august er altid en tid hvor der er rigeligt at lave. Superligaen starter op og det kræver at der skal dækkes mange kampe. Nye spillere, trænere, spilledragter og sponsorer – det hele skal skydes så tidligt som muligt på sæsonen, så det ligger klar til klubberne, medierne og sponsorerne der jo bruger billeder på daglig basis på web, SoMe og andet.

I år er jeg, som det sikkert er bekendt, ved at lave en fotobog og det har ikke bare krævet dækning af ekstra kampe, men også flere besøg i dagligdagen hos klubberne de seneste måneder, hvor der skal skydes ‘behind-the-scenes’ billeder til bogen. Indtil videre har jeg besøgt Esbjerg, Sønderjyske, Brøndby, Lyngby, FC Nordsjælland og Horsens. Derudover har jeg brugt ekstra tid på nogle klubber før og efter kampe – f.eks. hos AGF – så kedeligt er det ikke for tiden.

Det er egentlig ikke vores ambition, at skulle skyde ‘special’-billeder hos alle klubberne. Undervejs i forrige sæson har jeg også skudt lidt specials – bl.a. hos FC København i forbindelse med træning og i omklædningsrummet efter guldet kom i hus – så der skulle være rigeligt materiale.  Der vil komme nogle besøg hos yderligere et par klubber de næste uger, men jeg når ikke at være ude hos alle klubberne, men alle 16 klubber (pga overlap af to sæsoner) er dog repræsenteret i bogen alligevel qua de skud jeg har lavet gennem de seneste 15-16 måneder.

Bogen har deadline primo oktober og ligger klar primo november. Du kan forhåndbestille her www.ligabog.dk med rabat – og få dit navn eller sønnens/svigermors/kærestens navn med i bogen på den liste over personer der har bidraget på forhånd.

Udover ovennævnt har jeg også de seneste uger skudt billeder til fagblade, dækket fodboldskole og skudt en gallamiddag i Copenhagen Fashion Week og vi går ind i en spændende tid mht. tekst, billeder, layout og en masse praktiske forhold omkring bogen.

Sammen med journalist Mikkel Davidsen, Tom Tramborg (billedredaktør) og Søren Hørdum (forlægger) er vi gået ind i den fase der går ud på at få valgt billeder fra, så vi begynder at nærme os det endelig udvalg til bogen. I sidste uge havde vi det første rigtige møde med Jacob Birch (SpineStudio), som skal layoute bogen. Den videre layout-proces glæder jeg mig ekstra meget til.

Alt dette gør også, at jeg i år ikke har haft tid til at dække PostNord Danmark Rundt, som jeg ellers har dækket i tyve år. Løbet er de seneste år faldet lidt i det sportslige niveau pga. manglende deltagelse af de helt store hold med de kendte navne og desuden mærker vi ikke det samme behov for billeder fra kundernes side som tidligere år, så det gør beslutningen om at droppe dækningen mindre svær. I en sæson, hvor der var rekorddeltagelse af danske ryttere i Tour de France, er det ærgerligt, at det kun har været muligt at tiltrække en enkelt af dem til Danmark Rundt – og for sådan en som mig, så er det billeder af de store navne på et højt sportsligt niveau, der er det afgørende for at kunne afsætte billeder.

Løbet er ellers ganske fremragende, godt organiseret og det hele fungerer. Sportslig niveau og spændingen i et cykelløb hænger heldigvis ikke altid sammen og der har da lige præcis i år også været meget spænding til stede på alle etaperne, så på den måde er det ekstra ærgerligt, at det ikke bliver dækket fra min side. Men når billederne ikke kan afsættes i den mængde som udgifterne kræver, så må der meldes afbud og heldigvis er der løbet andre opgaver ind i ugens løb.

Jeg oplever bla., at billeder fra Danmark Rundt kun er interessante i de fem dage løbet afvikles og ikke bruges så meget mere til optakter og efterfølgende til at kigge tilbage på løbet som man gjorde tidligere. Med andre ord – medierne bruger ikke så mange kræfter på at tælle ned til løbet og når det hele er overstået, så er de hurtig videre til noget andet….Superliga, Vuelta, US Open, Premier League, politik, Trump, krisen i Venstre osv osv. 

Og apropos ændrede vaner…Mikkel og jeg lavede podcast hos Mediano forleden om vores bog – du finder podcasten her. Jeg blev bl.a spurgt om hvordan dækningen af fodbold har forandret sig de seneste tyve år og jeg kan jo uddybe det her – også i forhold til overvejelser omkring et fravalg af Danmark Rundt:

Jeg fortalte, at for tyve år siden skød man mange billeder beregnet til arkiv når man var til fodbold og andre sportsgrene. Billeder af enkelt-spillere, som kunne bruges til fremtidige artikler om spillerne. I dag skyder man mere og mere billeder der fortæller en historie, journalistiske billeder og “snapshots” af øjeblikke der egner sig til en fortælling her og nu især på sociale medier. Det ser vi i høj grad blandt klubberne, som er storforbrugere af billeder på Insta/Twitter/FB og de vil gerne vise billeder til konkrete historier om spillerne.

En anden interessant ting der er blevet normalt de seneste år for især freelancere der dækker sport er, at hvis man ikke er “inde i loopet” omkring en sportsgren eller en begivenhed, så giver det mindre og mindre mening at dække det på løs basis. Og hvad mener jeg egentlig med det?

For år tilbage kunne man som fotograf nemt afsætte billeder fra forskellige sportsgrene og begivenheder, selv om man kun dækkede det sporadisk. Medierne, sponsorerne, billedbureauerne aftog gladeligt billeder hvis kvaliteten var i orden og man havde de rigtige billeder. Fotografen kunne sagtens tage en kalkuleret risiko (økonomisk) og dække nogle kampe eller begivenheder og så få afsat billederne efterfølgende. Alt dette har ændret sig.

I dag laves de fleste billeder på bestilling og på kontrakter/forhåndsaftaler og hvis man ikke kan garantere en dækning gennem sæsonen, så er det svært. Derfor kaster jeg det meste af min tid efter fodbold og superligaen generelt. Andre sportsgrene må så vige og jeg kommer derfor længere og længere væk fra anden sport, løb og enkeltstående sportsbegivenheder.

Jeg er netop “inde i loopet” omkring fodbolden/superligaen og må så lade andet falde langsomt fra. Desuden er de forskellige sportsgrene blevet mere og mere tilknyttet rettighedshaverne og bliver mindre omtalt hos andre medier – måske lige med undtagelse af fodbold. Håndbold er TV2, Badminton er TV2Sport, PostNord Danmark Rundt er DR1, Superliga er Viasat/NENT/Discovery osv osv. TV-medier skærer deres nyhedsdækning til i forhold til de rettigheder de har og mindre i forhold til hvad der nyhedsmæssigt er interessant. Øvrige skrevne og elektroniske medier skærer også ned på dækningen, de laver måske samarbejder om tv-klip med rettighedshaverne og alt det lagt sammen gør behovet for stillbilleder mindre. 

Medieomtalen af f.eks. Danmark Rundt foregår derfor primært på DR’s platforme og fra løbets egne sites (Web, Facebook, Instagram) + nogle få andre nyhedsmedier, der alle har aftaler med det samme billedbureau. Man kan faktisk se, at TV2 bruger langt flere kræfter på optakt til Vuelta’en, som de har rettighederne til, end på nyheder fra Danmark Rundt. 

Jeg beklager mig ikke over det, for det er sådan det har udviklet sig, men ærgerligt er det da. På samme måde som det i fodboldens verden bliver sværere for andre at få fodfæste, men hvor jeg så til gengæld er ‘inde i loopet’…

En del af dækningen af de tre store sportsgrene i Danmark – fodbold, cykelsport og håndbold – foregår også på specialmedier og fanmedier, oftest lavet af frivillige, som ikke vil bruge midler på at lave en billedaftale med f.eks. Getty Images.

Så alt dette gør, at jeg prioriterer at fastholde og udvide dækningen dér hvor jeg ved aftalerne ligger på forhånd og jeg tager efterhånden kun få afstikkere til andre sportsgrene. F.eks. dækkede jeg også tidligere en masse håndbold, men de seneste år har jeg nærmest kun dækket en landskamp eller en slutrunde en gang om året…

Nå, videre med bogen. Senere i dag henter jeg en ‘mock-up’ af bogen og den kan I nok se billeder af på Twitter, Insta og Facebook inden for et par dage.

Vi skrives ved. 

Der er ved at falde lidt ro over tingene efter nogle heftige uger siden sidste indlæg.

April-maj er tit en periode hvor der er rigelig at se til – i år fik den lige et ekstra swung eller tre.

Mange fodboldkampe, for vi går ind i en tid med vigtige kampe hele tiden. Derudover almindelige hverdagsopgaver, ekstra bestillinger fra en lokal kunde, der skulle have fotograferet et større opgave og desuden et begyndende fotoprojekt vi er ved at starte op. Jeg har også taget mig tid til at teste noget nyt fotogrej fra Sony (bruger normalt Nikon) til enkelte af Superliga-kampene, så der har været rigelig at se til.

Og oven i det hele så døde min far efter kort tids sygdom i slutningen af april. Selv om han var indlagt på sygehuset da han døde, så var det alligevel en overraskende og chokerende opringning fra sygehuset da det skete – dagen efter vi havde fejret hans 80-års fødselsdag. Han havde ikke haft et let sidste år og sad mest i kørestol, men at det skulle ske nu, kom bag på os alle.

Det var i høj grad på grund af ham, at jeg blev interesseret i fodbold og det kan jeg ikke takke ham nok for. Vi tre søskende brugte meget tid med ham hver uge i 70’erne og 80’erne på stadion i Glostrup og rundt i hele landet, hvor vi fulgte med ham når han passede tjansen som holdleder for divisionsholdet fra Glostrup IC. Der er mange gode minder at tænke tilbage på. Han fastholdte interessen for fodbolden lige til det sidste og fulgte dagen inden han gik bort både Brøndby-Esbjerg og FCK-OB fra Ipad’en…

Desuden er jeg begunstiget af, at have et arbejde som aldrig føles som et arbejde. Jeg mener…det er i sidste ende mine to hobby’er (!), foto og sport, der er smeltet sammen til et arbejde, så jeg går sjældent med tanker á la “øv, nu skal jeg afsted på job”, men føler mig med årene mere og mere privilegeret over, at der er folk der vil betale mig penge for at udleve drømmen. At jeg desuden har en del alenetid i bilen rundt i landet til kampe, gør faktisk tingene nemmere mht. at tænke tanker, planlægge, filosofere – eller tømme hovedet.

Så når der er pokalfinale og jeg fotograferer Jesper Hansen, der også lige har mistet, så skal man stramme sig an for at øjnene ikke svømmer over. Tabet af et ungt menneske er åbenlyst mere smerteligt end tabet af en far, der trods alt har levet livet fuldt ud, men når det er sket i næsten samme tidsrum, så ryger tankerne hurtig i den triste retning.

Der har naturligvis også været glade stunder at fotografere de seneste uge. Pokalfinalen var som helhed en fin og god oplevelse. Startende med en fanmarch fra Gammel Torv i City mod Parken, hvor jeg fulgte Brøndbys fans. Selve finalen, med den stemning som kun en pokalfinale kan levere og med en ret fed afslutning på straffespark, var opløftende. Jeg har ingen følelser i spil omkring hvem der ender med at stå med pokalen, for det gælder om at dokumentere følelserne hos begge hold i slutminutterne – det ender altid med at man som fotograf går med vinderen og skuffelsesbilleder af taberne bliver tit nogle tilfældige snapshots, når der er tid til det – that’s life.

Man fotograferer et par spillere der jubler, ser pludselig noget endnu bedre ud af øjenkrogen og bander over at man missede det…sådan er det mange gange!

Jeg har også været i en hel anden boldgade en sport de seneste uger – Copenhagen Fashion Summit i DR-Byen – et to-dages arrangement med foredrag, oplæg, taler og diskussioner fra scenen i koncertsalen. Derudover mange udstillere i gangene og studierne. Jeg dækkede det for Getty Images og de havde fløjet en billedredaktør ind fra London. Jeg skulle bare give ham mine kort fra kameraet, så redigerede og tekstede han billederne. Ret fedt, for det gav ro til at buge tiden på foto. 

Som arrangementets officielle fotograf fulgte jeg også i hælene på Kronprinsesse Mary da hun fik en privat rundvisning til de forskellige udstillere og stande. Diskretion en æressag…hen og stå tæt ved hende i tyve sekunder, for at fotografere de samtaler hun førte med forskellige udstillerne og så trække sig forsigtig tilbage igen! Så må man blot håbe at man har fanget en fin situation.

Nu går fodbolden snart på sommerferie, så jeg puster lidt ud. De fire juni-uger står på et par landskampe, formentlig lidt cykelløb, generelle små-opgaver og så kommer fotoprojektet forhåbentlig for alvor i gang med en del pratisk arbejde og planlægning. Et par ugers sommerferie i starten af juli og så op på superligahesten igen, når turneringen starter 12. juli.

I en mediebranche hvor tingene mest byder på dårlige nyheder for fotograferne og færre opgaver generelt, så forsøger jeg at holde mig ydmyg over, at det i disse år går fint med forretningen – det kan hurtig gå den anden vej og vi bliver desværre færre og færre professionelle fotografer til kampene. Den udvikling vender ikke, så jeg er spændt på hvor jeg selv er om tre-fire-fem år. Indtil videre holder jeg skruen i vandet!

Påskebold.

Altid en travl tid med kampe næsten hver dag. Bortset fra sidste sæson, hvor der var landskampspause og jeg havde fri indtil anden påskedag…

I år var alt back to basis. Seks kampe fordelt over fire dage – kun påskelørdag havde jeg fri.

Og hvilke kampe…

Skærtorsdag topbrag i Parken, Dame N’Doye i storform og FC Midtjylland blev desværre spillet ud af mesterskabskampen.

Langfredag sidste minuts scoringer i Odense, straffespark hvor Ulrik Yttergard Jenssen blev den uheldige helt for FC Nordsjælland.

Påskedag topkamp i NordicBet Ligaen, hvor Næstved scorede inden for de første minutter og Viborg i kampens sidste minut…desværre var jeg allerede kørt for at nå til…

…kæmpedrama i Vejle, hvor kampen mod AGF bød på udvisning, fairplaydrama, dommerfejl, straffespark, skraldespandskast, baneløber og meget mere.

Anden påskedag endnu en FC Midtjylland nedtur mod Brøndby, der til gengæld fik en tiltrængt sejr.

Kun kampen i Randers, hvor AaB var på besøg, hang lidt i bremsen – jeg kørte fra kampen da uret rundede de 90 minutter for at komme i ordentlig tid til Herning.

Man kan jo aldrig forudsige noget før en kamp og ovenstående er et klokkeklart bevis på det. Kun at man med garanti vil misse nogle billeder – og ærgre sig over det. Det er til gengæld benzinen på motivationsbålet. Næste gang “skal man fandme vise dem!”.

Jeg kigger naturligvis efter hvad andre fotografer laver af billeder til de kampe jeg dækker. Af nysgerrighed…pga. inspiration…hvad kunne jeg selv have gjort anderledes…placerede jeg mig rigtigt…Alt sammen for at forsøge at holde mig skarp.

Der er stor forskel på hvor mange fotografer der er til kampene. Til kampen i Odense langfredag, hvor OB mødte FC Nordsjælland var vi blot fire fotografer. På den ene side ærgerligt, at kampen ikke har mere bevågenhed, men det giver nogle gode arbejdsforhold for os der lever af det. Vi får uden problemer lavet de billeder vi skal bruge. 

Til kampen i Randers anden påskedag, hvor AaB var på besøg, var der endnu færre fotografer – RitzauScanpix, Nordjyske og undertegnede.

Mandag i Herning, hvor FC Midtjylland mødte Brøndby, talte jeg til gengæld op mod 15 fotografer. Dejligt med den store interesse for at dække kampen. Jeg tror dog kun vi var fire-fem stykker der arbejder professionelt med det og det er den vej det går i vores branche – flest der har det som hobby. Spekulerer indimellem over hvor alle de billeder egentlig ender henne? Efter mange års erfaring, så ved jeg hvor svært det er at afsætte billeder fra kampene – også fra de store kampe – så fotograferes der for websites/medier jeg ikke kender eller er billederne blot for fotografernes egen skyld? 

Det er klart fedest, når der er mange fotografer til en kamp, fordi det afspejler vigtigheden af fodbolden og hvor dybt interessen stikker. Det holder os alle skarpe. De gamle, traditionelle nyhedsmedier har færre folk på stadion, men til gengæld dækker fanklubberne og fanmedier i Superligaen kampene mere end tidligere og de har en stor rækkevidde særligt i forhold til yngre fans, så det er oplagt og relevant, at de har en fotograf til at dække kampene.

Men hvis der er mange fotografer til stede, fordi nogle har det som hobby og deres billeder i virkeligheden ikke bliver brugt til noget, så er det ærlig talt en udfordring, når vi i forvejen oplever begyndende pladsmangel omkring banen pga. høje LED-reklamer, tv-kameraer, opvarmningsområdet, af sikkerhedshensyn etc – og endnu mere i situationerne før og efter kickoff, hvor vi er samlet på lille område. 

Fordi…så er vi nemlig tilbage til det med at ærgre sig over at misse nogle billeder, netop når pladsen foran jublende spillere efter kampen bliver for trang pga. de mange fotografer – hvoraf nogle måske bare fotograferer til sig selv. Det er ikke meningen med at få akkreditering til en kamp.

Det er et kildent emne og jeg fremstår sikkert i nogles øjne som en halvgammel, helmuggen fotograf, der tror han kan bestemme over andre, er bange for konkurrence og blot vil have det hele for sig selv. Det er overhovedet ikke hensigten og slet ikke mit ærinde. Det drejer sig udelukkende om ordentlige arbejdsbetingelser for de fotografer der arbejder professionelt med sporten – intet andet! Pladsen langs banen er en arbejdsplads og som i alle andre erhverv, går vi også op i hvilke forhold vi arbejder under.

Apropos…hvis du vil se hvilke forhold vi arbejder under, kan du se denne video https://www.youtube.com/watch?v=-5RpugJMD98&t=5s. Det er en snart tre år gammel video og af en eller anden grund, så har den trukket en masse “views” henover påsken på YouTube – antallet er sådan cirka tredoblet den seneste lille uges tid og har rundet 60.000 visninger. Jeg får hver dag 50-100 nye abonnenter på min YouTube-kanal, hvor der forøvrigt ikke er sket en hujende fis det sidste halve års tid. Har YouTube ændret i algoritmen eller hvad fanden sker der…? Jeg har måtte deaktivere kommentarfeltet, fordi det væltede ind med spørgsmål – om ting brugerne kunne læse længere nede i tråden, hvis de ellers gad!

Du får måske indtrykket af, at noget var galt her i påsken og at jeg glippede alle de fede billeder. Njaaar, påskefodbold gik fint for mig og herunder kan du se mine bedste og heldigste skud fra de seks kampe jeg dækkede de fire dage.

Derby!

Det er “same procedure as last year” hver gang der spilles Brøndby vs FC København – i al fald for mig som fotograf. Skal levere billeder til begge hold, så sol og vind skal fordeles lige. Altså lige indtil slutfløjtet, for derefter drejer det sig kun om een ting, nemlig vinderen! Taberen bruger sjældent mere end en håndfuld billeder…det er naturens gang uanset om de hvide står som vinderne eller de gule ender med at tage længste strå.

Så længe kampen er i gang gælder det om at fange så mange af de store momenter som muligt fra begge holds sider – som det jo altid gør, men lige præcis i derby er det ekstra vigtigt, fordi der er så meget fokus på disse opgør fra medierne, fansene og klubberne.

Kampens momenter…at fortælle det hele i ét billede. Det er store ord og det lykkes sjældent – en kamp er for kompleks til at fortælle det hele på 1/2000 sekund. Der skal som regel noget mere til – f.eks. de levende billeder.

Der er i årtier blevet talt om, at still-billedet ville blive kørt ud på et sidespor i forhold til de levende billeder, video. Det er rigtigt, at video har overtaget en stor del af formidlingen, specielt inden for sport, hvor det er oplagt at se et fedt mål i en 15-sekunders sekvens – fremfor for still-billedets 1/2000 sekund der “kun” viser bolden i nettet eller jublen efter scoringen.

Men stil-billedet kan noget andet – det kan fastfryse, ja…momentet! Som Jonas Winds saksespark, hvor bolden efterfølgende rammer overliggeren. Det var ved 1-1 og havde han scoret der, havde billedet været defineret som det afgørende største øjeblik i kampen…

I stedet blev det Viktor Fischer, der med hælsparket til 2-1 nogle få minutter senere, fik endnu en stjernestund. Og et effektivt svar oven på en uge, hvor han har været udsat for hetz fra diverse fangrupper.

Hælsparket fik jeg ikke helt skudt, men momentet efter kampen, hvor han lader sig tiljuble af FCK-fansene, er som fotografi også endnu bedre end billedet af hæl-scoringen og det kan måske netop definere en hel kamp, en hel uge, en hel sag! 

Stillbilledet fastfryser dét øjeblik som de levende billeder lader flimre væk. Det er både styrken og svagheden. Styrken, når vi ikke behøver at se andet – svagheden, når optakten og den efterfølgende forløsning er lige så vigtig.

Desuden tænker jeg tit på, at stillbilledet har den styrke, at det bliver aflæst på få sekunder. Til alle tider har mennesket beklaget sig over, at man får mindre og mindre tid til at nå det hele. I disse år tager video mere og mere over, podcast tager vores tid, alt andet tager vores tid…men stillbilledet tager ikke vores tid mere end det altid har gjort og det er måske det vigtigste argument for at det vil overleve. Når det er et godt stillbillede, så afleverer det budskabet på et splitsekund, fremfor andre typer medier der skal bruge minutter og timer på at formidle det samme. Tænk over det!

Nå, nok om alt det storladne og selvforherligelsen i billeder og videre til det lavpraktiske ved derbyet….alle de små, irriterende udfordringer…

Så som, at have noget tøj på der ikke sidder ordentligt…når det er underhakkerne, så er det sindsygt irriterende…

Eller når 4G forbindelsen ikke rigtig vil noget. Jeg sad og kæmpede med at sende billeder fra kameraet i de første 25 minutter af kampen. Intet kom afsted. Jeg genstartede modem og kamera i en uendelighed og det stjæler fokus fra spillet på banen, fordi jeg ved, at der sidder kunder og venter på billederne, så det småstresser mig. Men BOOM, lige pludselig var der hul igennem og den sidste time af kampen var der ingen problemer. Det er tit sådan ved de store kampe og når der er mange tilskuere…i søndags dog værre end normalt. Også gode kollega Dresling fra Politiken kæmpede med forbindelsen, så det var ikke kun mig der oplevede problemer.

Da Viktor Fischer jublede efter 2-1 scoringen, rejste jeg mig fra græsset for bedre at vinkle billederne nede i hjørnet hvor FC København spillerne var samlet. Med det resultat, at mit lille termo-sidde-underlag blæste 20 meter ind på banen. Jeg prøvede febrilsk at få fat i det inden det krydsede sidelinien, men ak…befriet for mine 95 kilo, så det sit snit til lidt frihed. Jeg traskede slukøret og flov ind på banen og hentede det da slutfløjtet for første halvleg lød…

Mandag aften var jeg i Haderslev. AGF kørte en smal 1-0 sejr hjem. Ærlig talt ikke det store at berette fra dén kamp, men vigtigt for AGF med sejr der formentlig sikrer dem i Superligaen. Ærgerligt for Sønderjyske, der med en sejr faktisk kunne være krøbet over stregen. Det er fortsat super-spændende for alle hold i Superligaen og sæsonen i år har næppe været mere interessant end tidligere så langt hen mod slutningen.

Slut herfra.