Vanvittig uge, noget helt, helt andet end jeg nogensinde har prøvet før.
Her kommer jeg ikke til at fortælle om detaljerne mht. Christian Eriksen situationen eller om hvilke valg af billeder man foretager sig, for den er rigelig belyst af mange mennesker i næsten alle medier og af mig selv på flere platforme - dem finder du bl.a. her, hvis du af uransalige årsager er gået glip af det:
https://journalisten.dk/fotograferede-eriksens-kollaps-det-gaar-fra-sport-til-at-handle-om-liv-og-doed/
https://www.radio4.dk/program/fremkaldt/?id=lars-rnbg_ep_16_06_21
https://www.dr.dk/radio/special-radio/genstart/genstart-2021-06-17
https://www.dr.dk/radio/p1/mennesker-og-medier/mennesker-og-medier-2021-06-18
https://sport.tv2.dk/2021-06-14-dansk-fotograf-sad-faa-meter-fra-eriksen-og-tog-ubehageligt-billede-ved-et-lykketraef
Egentlig skulle jeg slet ikke have dækket Danmark-Finland i Parken. Eller jo, det skulle jeg....Havde søgt tilbage i april og fået en overordnet akkreditering til EURO 2020, men fået afslag på at komme ind til de tre kampe i Parken jeg specifikt havde søgt adgang til. Ærgerligt og lidt underligt, men pga. Covid-19 restriktionerne er der også begrænset plads til medierne og fotograferne til kampene.
Hmm, hvad gør man så?
Man tager ferie! Fordi det samtidig er et godt tidspunkt på året for mig, at holde noget sammenhængende ferie inden optakten og træningskampene før Superligaen sættes i gang igen og tager en del af min tid. Desuden havde min kone med halvanden uges varsel fået tid til en længe ventet knæoperation midt i juni, så det ville også være dejligt, at jeg er så meget hjemme som muligt.
To døgn før kampen tikker der så pludselig en bekræftelse ind fra UEFA, at jeg alligevel har en plads ved banen til Finlands-kampen, så det bliver starten på en hektisk uge jeg ikke anede jeg gik ind til.

Har lige fået leveret halvdelen af mit bestilte, nye kameragrej, så er ikke helt dus med det og egentlig i "underskud" på antal kameraer til så stor en opgave. Forventer det hele leveret inden Superliga-start, så tidsplanen skrider pludselig med en EM-kamp i udsigt.
Får dog torsdag aften fat på Sony og låner et ekstra kamera, bruger tid på at sætte begge kameraer op, sætter mig ind i hele set-up'et for medierne og adgangen til Parken, henter akkreditering fredag eftermiddag, som tager to en halv time, fordi mit navn er registreret på en anden måde i forhold til mit pas...noget med Ronbog kontra Rønbøg...det tager UEFA to timer at ændre det, så er temmelig negativ, fordi jeg næsten misser den danske træning i Parken pga. tidsrøveriet.
På selve kampdagen skal vi fotografer vælge en plads omkring banen tre timer før kickoff. Normalt til alle øvrige kampe i Parken vælger vi selv plads ad-hoc før og under kampen, men til en slutrunde vælger man en bestemt plads til hele kampen. Jeg er vel nummer 11-12-13 stykker ud af 16 fotografer, der skal vælge og får valgt den sidste ledige plads på dén side af målet foran D-tribunen.

Selve kampen har alle jo hørt rigeligt om bl.a. jvf. ovenstående links, så ingen grund til at dvæle mere ved det.
Søndag formiddag bruger jeg så et par timer på at formulere en længere Twitter-tråd med tanker, overvejelser og billeder omkring Eriksen-hændelsen. Blot for at forklare arbejdssituationen, som jeg jævnligt har gjort tidligere i mere "harmløse" sammenhænge. Er usikker på hvordan det bliver modtaget - men skal love for, at det tog fart og det kom i den grad bag på mig. Kommentarer, likes og retweets tikkede ind de næste par døgn og det var helt overvældende. Af hjertet tak for det!
Oplevede ikke en eneste negativ kommentar og Twitter er jo samtidig en forunderlig sammensætning mht. virvaret af tråde - selv her en uge efter, opdager jeg pludselig en række kommentarer jeg ikke havde set før, så hvis der er nogle der undrer sig over, at jeg først liker en kommentar her en uge efter, så er det fordi jeg i tråd-kaoset først opdager det nu. Beklager.
Søndag eftermiddag begynder så de første medier at kontakte mig - en tanke jeg ærlig talt ikke havde tænkt før opringningen kom, så mandag morgen tager jeg fra Skælskør og ind til DR-Byen, for at medvirke i P1 Morgen. På vejen derind ringer P4 Sjælland og jeg er live igennem i bilen inden jeg rammer Amager.
Senere mandag formiddag drager jeg videre op til Helsingør, for at fotografere pressemøde/træning med landsholdet - mest fordi situationen kræver det og ferie så må være ferie. Stemningen er afdæmpet og de sædvanlige friske kommentarer er næsten gemt væk eller viskes til sidemanden. Heldigvis er selve træning næsten så normal som den plejer at være.
På vejen derop har Journalisten.dk og JyllandsPosten ringet og dem har jeg talt med i tre kvarter. De næste timer i Helsingør tikker der opkald og sms'er ind fra diverse journalister og i dagene der følger deltager jeg i artikler, interviews, radioindslag og podcasts med Berlingske, tv2.dk, Genstart på DR, 'Fremkaldt' på Radio4, Mennesker og Medier på P1, norske Dagbladet og en norsk podcast. Så i et par døgn bruger jeg det meste af dagene på at fortælle om mine overvejelser og hvad der foregik fra min plads ved banen.
Også Go'Aften Live vil have mig i studiet mandag aften, men den del er jeg ærlig talt ikke klar til og da noget andet egentlig også kolliderer med tidspunktet, får jeg takket nej til dem.
Da det sidste radioindslag er afviklet seks dage efter, har jeg også fået nok - mest fordi at nok må være nok. Har nemlig kun haft haft positive oplevelser med alle journalisterne og er blevet gengivet korrekt, blevet "klippet rigtig sammen" på lyd og har fået sagt nogle nogenlunde fornuftige ting i live-indslagene. Så alt i alt en fin oplevelse trods den frygtelige anledning - men nu vil jeg gerne tilbage til min anonyme plads bag kameraet og bare skyde noget bold...
Er gået i ferie-mode igen og slapper mentalt lidt af, samtidig med at jeg hopper og springer for min kone på hendes mindste vink fra "sygelejet". Pjat, operation er gået rigtig fint, det hele kører indtil videre på bedste vis, men det er jo en udfordring for hende med alt, når hun kun med besvær kan komme rundt ved hjælp af to krykker og de første dage meget af tiden var sønderbombet pga. medicin og morfin. Men alt bli'r godt igen.
Jeg har som nævnt en overordnet akkreditering til hele EURO 2020, men fik ikke adgang til hverken Belgiens- eller Ruslandskampen i Parken. Der er ingen hårdtslående argumenter for, at netop jeg er uundværlig og skal have en plads på sidelinien, da bureauet jeg repræsenterer i forvejen har en fotograf eller to inde til de to kampe og samtidig også samarbejder med nogle af de øvrige internationale billedbureauer - så kan sagtens acceptere, af jeg kommer bagerst i køen og ikke fik plads. Fair nok.
Når det er sagt, så er det som en fotograf, der følger hele fodboldsæsonen, ærlig talt lidt underligt at være vidne til, at f.eks. JP/Politikens Hus havde hele fire fotografer inde til Belgiens-kampen i Parken - deraf Politiken to fotografer. Når man så yderligere tænker på, at de også får Ritzau Scanpix's billeder ind og billederne fra billedbureauerne AFP, AP og Reuters, så de i sidste ende har adgang til omkring 10 fotografers billeder fra en landskamp...så undres man...hvor mange billeder har man egentlig lige behov for?
Alle de store internationale billedbureauer er tvunget til at samarbejde pga Covid-19 situationen og får kun een fotograf ind hver, så det virker besynderligt, at et stort dansk mediehus kan få fire fotografer ind og tilsyneladende ikke lægger op til samarbejde i en situation, hvor der er begrænsninger for os alle.
Nå, sådan er der så meget...og så lidt. Det må jeg forske mere i på et senere tidspunkt. Videre!
I næste uge er jeg tilbage fra ferie og den endelige planlægning af Superliga-opstarten går i gang. Tirsdag og onsdag dækker jeg Final4 i Badmintonligaen i BrøndbyHallen og så er man ligesom i gang igen. OL og Tour de France følger jeg fra fjernsynet mellem de øvrige jobs i Danmark der skal skydes.

Vi ses henover sommeren.