20. juni 2021 - Hektisk uge på trist baggrund

Vanvittig uge, noget helt, helt andet end jeg nogensinde har prøvet før.

Her kommer jeg ikke til at fortælle om detaljerne mht. Christian Eriksen situationen eller om hvilke valg af billeder man foretager sig, for den er rigelig belyst af mange mennesker i næsten alle medier og af mig selv på flere platforme - dem finder du bl.a. her, hvis du af uransalige årsager er gået glip af det:

https://journalisten.dk/fotograferede-eriksens-kollaps-det-gaar-fra-sport-til-at-handle-om-liv-og-doed/

https://www.radio4.dk/program/fremkaldt/?id=lars-rnbg_ep_16_06_21

https://www.dr.dk/radio/special-radio/genstart/genstart-2021-06-17

https://www.dr.dk/radio/p1/mennesker-og-medier/mennesker-og-medier-2021-06-18

https://sport.tv2.dk/2021-06-14-dansk-fotograf-sad-faa-meter-fra-eriksen-og-tog-ubehageligt-billede-ved-et-lykketraef


Egentlig skulle jeg slet ikke have dækket Danmark-Finland i Parken. Eller jo, det skulle jeg....Havde søgt tilbage i april og fået en overordnet akkreditering til EURO 2020, men fået afslag på at komme ind til de tre kampe i Parken jeg specifikt havde søgt adgang til. Ærgerligt og lidt underligt, men pga. Covid-19 restriktionerne er der også begrænset plads til medierne og fotograferne til kampene.

Hmm, hvad gør man så? 

Man tager ferie! Fordi det samtidig er et godt tidspunkt på året for mig, at holde noget sammenhængende ferie inden optakten og træningskampene før Superligaen sættes i gang igen og tager en del af min tid. Desuden havde min kone med halvanden uges varsel fået tid til en længe ventet knæoperation midt i juni, så det ville også være dejligt, at jeg er så meget hjemme som muligt. 

To døgn før kampen tikker der så pludselig en bekræftelse ind fra UEFA, at jeg alligevel har en plads ved banen til Finlands-kampen, så det bliver starten på en hektisk uge jeg ikke anede jeg gik ind til.


Har lige fået leveret halvdelen af mit bestilte, nye kameragrej, så er ikke helt dus med det og egentlig i "underskud" på antal kameraer til så stor en opgave. Forventer det hele leveret inden Superliga-start, så tidsplanen skrider pludselig med en EM-kamp i udsigt.

Får dog torsdag aften fat på Sony og låner et ekstra kamera, bruger tid på at sætte begge kameraer op, sætter mig ind i hele set-up'et for medierne og adgangen til Parken, henter akkreditering fredag eftermiddag, som tager to en halv time, fordi mit navn er registreret på en anden måde i forhold til mit pas...noget med Ronbog kontra Rønbøg...det tager UEFA to timer at ændre det, så er temmelig negativ, fordi jeg næsten misser den danske træning i Parken pga. tidsrøveriet.

På selve kampdagen skal vi fotografer vælge en plads omkring banen tre timer før kickoff. Normalt til alle øvrige kampe i Parken vælger vi selv plads ad-hoc før og under kampen, men til en slutrunde vælger man en bestemt plads til hele kampen. Jeg er vel nummer 11-12-13 stykker ud af 16 fotografer, der skal vælge og får valgt den sidste ledige plads på dén side af målet foran D-tribunen.


Selve kampen har alle jo hørt rigeligt om bl.a. jvf. ovenstående links, så ingen grund til at dvæle mere ved det.

Søndag formiddag bruger jeg så et par timer på at formulere en længere Twitter-tråd med tanker, overvejelser og billeder omkring Eriksen-hændelsen. Blot for at forklare arbejdssituationen, som jeg jævnligt har gjort tidligere i mere "harmløse" sammenhænge. Er usikker på hvordan det bliver modtaget - men skal love for, at det tog fart og det kom i den grad bag på mig. Kommentarer, likes og retweets tikkede ind de næste par døgn og det var helt overvældende. Af hjertet tak for det!

Oplevede ikke en eneste negativ kommentar og Twitter er jo samtidig en forunderlig sammensætning mht. virvaret af tråde - selv her en uge efter, opdager jeg pludselig en række kommentarer jeg ikke havde set før, så hvis der er nogle der undrer sig over, at jeg først liker en kommentar her en uge efter, så er det fordi jeg i tråd-kaoset først opdager det nu. Beklager.

Søndag eftermiddag begynder så de første medier at kontakte mig - en tanke jeg ærlig talt ikke havde tænkt før opringningen kom, så mandag morgen tager jeg fra Skælskør og ind til DR-Byen, for at medvirke i P1 Morgen. På vejen derind ringer P4 Sjælland og jeg er live igennem i bilen inden jeg rammer Amager. 

Senere mandag formiddag drager jeg videre op til Helsingør, for at fotografere pressemøde/træning med landsholdet - mest fordi situationen kræver det og ferie så må være ferie. Stemningen er afdæmpet og de sædvanlige friske kommentarer er næsten gemt væk eller viskes til sidemanden. Heldigvis er selve træning næsten så normal som den plejer at være. 

På vejen derop har Journalisten.dk og JyllandsPosten ringet og dem har jeg talt med i tre kvarter. De næste timer i Helsingør tikker der opkald og sms'er ind fra diverse journalister og i dagene der følger deltager jeg i artikler, interviews, radioindslag  og podcasts med Berlingske, tv2.dk, Genstart på DR, 'Fremkaldt' på Radio4, Mennesker og Medier på P1, norske Dagbladet og en norsk podcast. Så i et par døgn bruger jeg det meste af dagene på at fortælle om mine overvejelser og hvad der foregik fra min plads ved banen.

Også Go'Aften Live vil have mig i studiet mandag aften, men den del er jeg ærlig talt ikke klar til og da noget andet egentlig også kolliderer med tidspunktet, får jeg takket nej til dem.

Da det sidste radioindslag er afviklet seks dage efter, har jeg også fået nok - mest fordi at nok må være nok. Har nemlig kun haft haft positive oplevelser med alle journalisterne og er blevet gengivet korrekt, blevet "klippet rigtig sammen" på lyd og har fået sagt nogle nogenlunde fornuftige ting i live-indslagene. Så alt i alt en fin oplevelse trods den frygtelige anledning - men nu vil jeg gerne tilbage til min anonyme plads bag kameraet og bare skyde noget bold...

Er gået i ferie-mode igen og slapper mentalt lidt af, samtidig med at jeg hopper og springer for min kone på hendes mindste vink fra "sygelejet". Pjat, operation er gået rigtig fint, det hele kører indtil videre på bedste vis, men det er jo en udfordring for hende med alt, når hun kun med besvær kan komme rundt ved hjælp af to krykker og de første dage meget af tiden var sønderbombet pga. medicin og morfin. Men alt bli'r godt igen.

Jeg har som nævnt en overordnet akkreditering til hele EURO 2020, men fik ikke adgang til hverken Belgiens- eller Ruslandskampen i Parken. Der er ingen hårdtslående argumenter for, at netop jeg er uundværlig og skal have en plads på sidelinien, da bureauet jeg repræsenterer i forvejen har en fotograf eller to inde til de to kampe og samtidig også samarbejder med nogle af de øvrige internationale billedbureauer - så kan sagtens acceptere, af jeg kommer bagerst i køen og ikke fik plads. Fair nok.

Når det er sagt, så er det som en fotograf, der følger hele fodboldsæsonen, ærlig talt lidt underligt at være vidne til, at f.eks. JP/Politikens Hus havde hele fire fotografer inde til Belgiens-kampen i Parken - deraf Politiken to fotografer. Når man så yderligere tænker på, at de også får Ritzau Scanpix's billeder ind og billederne fra billedbureauerne AFP, AP og Reuters, så de i sidste ende har adgang til omkring 10 fotografers billeder fra en landskamp...så undres man...hvor mange billeder har man egentlig lige behov for?

Alle de store internationale billedbureauer er tvunget til at samarbejde pga Covid-19 situationen og får kun een fotograf ind hver, så det virker besynderligt, at et stort dansk mediehus kan få fire fotografer ind og tilsyneladende ikke lægger op til samarbejde i en situation, hvor der er begrænsninger for os alle.

Nå, sådan er der så meget...og så lidt. Det må jeg forske mere i på et senere tidspunkt. Videre!

I næste uge er jeg tilbage fra ferie og den endelige planlægning af Superliga-opstarten går i gang. Tirsdag og onsdag dækker jeg Final4 i Badmintonligaen i BrøndbyHallen og så er man ligesom i gang igen. OL og Tour de France følger jeg fra fjernsynet mellem de øvrige jobs i Danmark der skal skydes. 


Vi ses henover sommeren.




8. februar 2020 - Fra Nikon til Sony Vol. II

Del 2 af ‘Fra Nikon Til Sony’ fortæller lidt fra arbejdssituationer med Eye-Tracking AF på Sony A9 II.

Disclaimer:

Jeg er ikke betalt af nogen som helst for at skrive denne blog. Det er mine egne betragtninger og erfaringer jeg øser ud af fra min tur til Portugal, hvor jeg dækkede træningslejr + fodboldturneringen Atlantic Cup med AGF, Brøndby og FC København. Jeg har gennem det seneste lille års tid testede Sony-grej tre gange nogle dage af gangen og er nu endeligt skiftet fra Nikon til Sony. Portugal-turen er min første opgave med grejet. 

Jeg vil vise tre situationer, hvor systemet mht. AF kommer til sin ret – og så et billede hvor det fejler.

Alle billede er full frame – dvs. ikke beskåret, men ellers billedbehandlet som jeg plejer.

Brøndbys Kevin Mensah forsøger sig – uden held. 

Jeg havde mere held.

Her mestrer Sony virkelig at få det optimale ud af AF – holder fokus på spilleren og stiller ikke pludselig skarpt på nettet eller keeperen bare fordi det/han kommer ind i billedet.

Man kan trygt ‘frame’ spilleren ud i den ene side af billedet og så håbe at keeperen også kommer med i billedet. 

Sony A9 II – 400 mm – bl. 2,8 – 1/2500 – ISO 200 – Aperture Priority -0,7 – Auto WhiteBalance 

2)

Ikke verdens bedste billede, men det viser Brøndbys første scoring mod Slavia Prag. Og i disse situationer er der virkelig “vigtige” billeder at hente i fremtiden.

Selv om jeg ‘framer’ billedet, så jeg får spilleren i højre side og (vigtigt) keeperen i venstre side med på billedet, så holdes AF stensikkert på Brøndby-spilleren – selv om der jo også pludselig kommer en Slavia Prag spiller i vejen. 

Normalt ville jeg blot lade fokus-pletten i midten blive på Brøndbyspilleren (for at være sikker på han står skarpt) og keeperen ville kun komme halvt med. 

Men på Sony’en rykker fokus-pletten automatisk med rundt i billedet, når først den har fanget AF – jeg skal ikke foretage mig noget som helst. 

Det bliver tale om ren tilvænning, at jeg efterhånden på rygraden bliver tryg ved at man sagtens kan ‘frame’ billedet – selv når det går stærkt og i denne situation kunne jeg jo faktisk godt være gået endnu tættere på end de 158 mm som 70-200’en stod på. 

Sony A9 II – 70-200 mm (158 mm) – bl. 2,8 – 1/6400 – ISO 400 – Aperture Priority +0,3 – Auto WhiteBalance 

3)

Det her bliver jeg glad for. Altså ikke nødvendigvis AGF sejr…;-)

AGFs cheftræner David Nielsen takker spillerne efter en kamp – først i venstre side af billedet og  kommer så tættere på mig i højre side af billedet. Når først AF har fanget David Nielsens øjne, så bliver skarpheden på ham, uanset hvordan han rykker rundt i billedet.

Rigtig dejligt, at man ikke skal dreje på et eller andet hjul bag på kameraet for at holde skarpheden eller skal stille skarpt på ny – og vi taler altså blænde 1,4 her! 

Sony A9 II – 24mm – bl. 1,4 – 1/2000 – ISO 1250 – Manual – Auto WhiteBalance

4)

Her fejler AF.

Indimellem, når man f.eks. har siddet med det ene kamera med 400’eren og så hurtigt hiver kamera 2 op med 70-200’eren, fordi spillet rykker nærmere een, så kan der gå et splitsekund for meget før kameraet vågner – nok til, at det ikke når at stille skarpt…

Irriterende – måske kan det fikses med noget firmware-update – eller nogle ændrede arbejdsvaner fra min side. 

Sony A9 II – 70-200 mm (90 mm) – bl. 2,8 – 1/3200 – ISO 640 – Manual – Auto WhiteBalance

Time will show.

4. februar 2020 - Fra Nikon til Sony

Fra Nikon til Sony

En kort melding her fra Portugal, hvor jeg i disse dage dækker fodboldturneringen The Atlantic Cup og træningslejr med AGF, Brøndby IF og FC København.

Egentlig lidt stille og rolig reportage, men for mig i den grad en prøvelse, fordi jeg i sidste uge skiftede mit Nikon-grej ud med Sony, så i går mandag var første dag i ti år, hvor jeg ikke var rigtig ‘dus’ med kameraer, objektiver og billedfiler.

Der sidder jo en masse på rygraden ifht. hvordan ens hænder arbejder, hvor knapperne sidder på kameraet, indstillinger, menuer, hvordan skal filerne behandles osv. Til trods for en masse fumlerier undervejs, så lykkedes det selvfølgelig at få skudt nogle billeder og få dem sendt, så alle forhåbentlig var tilfredse med resultatet.

Jeg har to Sony A9 II med til Algarve. Egentlig skulle jeg have haft tre kameraer med, men der er to kameraer i restordre, så foruden mit ene, nye kamera, så har jeg også et låne-kamera med.

På objektiv-fronten har jeg pt. en 400/2,8, 70-200/2,8, 24-70/2,8, 24/1,4 og 135/1,8 med + et par extendere.

På førstedagen skød jeg en Brøndby-træning om formiddagen og to fodboldkampe eftermiddag/aften – IFK Norrköping vs FC København og FC Astana vs Brøndby IF.

Det er for tidligt at komme med den fulde analyse af kamera, objektiver, billedfiler og workflow – men én ting står klart: 

Fotografen skal ændre sin måde at arbejde på – farvel til 20-25 år med autofokus og DSLR digital, hvor der sidder en masse arbejdsgange på rygraden. Mirrorless og eye-tracking AF er et skifte til et nyt workflow og med tiden noget forhåbentlig bedre. 

Her er et par nedslag:

– Grejet er meget let, så jeg skal vænne mig til ikke at tage så hårdt fat i det. 

– Autofokus er afsindig hurtig og den holder fast i motivet næsten uanset hvad der kommer i vejen. Der var straffesparkkonkurrence efter en af kampene på førstedagen og AF holder sig på spilleren hele tiden, til trods for at jeg skyder billedet gennem nettet i målet, hvilket jeg slet ikke oplevede med Nikon’en, hvor AF ryger frem og tilbage hele tiden. Naturligvis ikke 100% perfekt hele tiden med Sony’en, men markant bedre end Nikon’en.

– Det bliver en helt kunstart, at styre AF – hvornår skal det holde sig på motivet og hvornår skal det flytte sig. Specielt når det går hurtigt, så skal man lære hvordan AF skal styres. I sidste ende er det jo fotografen der skal styre det. Dét bliver den store gamechanger…at 25-års arbejdsgang skal ændres – og helt vildt spændende rent fagligt.

– Jeg skal have købt en ‘puster’, så støv kan fjernes fra sensoren – der er helt åben ind til den, når objektivet ikke sidder på kamerahuset. Det kan sagtens blive et issue, hvis man er for skødesløs med det. Til gengæld kan det nemt klares, når man er opmærksom på det.

– Objetkiverne virker til at være endda særdeles skarpe på fuldt hul – også i kanterne.

– Den sidste kamp på mandagen blev skudt i kunstlys. 4000 Iso. Ser ret godt ud. Bedre end Nikon? Tror jeg ikke…jeg har ikke sammenlignede, men der er ikke noget negativt/positivt der falder i øjnene. Jeg bliver klogere på filerne de kommende uger…

– Når jeg får de sidste to kamerahuse, så skal menuerne i kameraet arrangeres, så jeg nemt kan finde rundt i dem…de virker lidt uoverskuelige, men der er også mange muligheder for at rykke rundt på dem ifht. knapper på kameraet, så det bliver forhåbentlig godt når det skal gå stærkt.

Stay tuned!

26. august 2019 - Inde i Loopet

Travlt.

Juli-august er altid en tid hvor der er rigeligt at lave. Superligaen starter op og det kræver at der skal dækkes mange kampe. Nye spillere, trænere, spilledragter og sponsorer – det hele skal skydes så tidligt som muligt på sæsonen, så det ligger klar til klubberne, medierne og sponsorerne der jo bruger billeder på daglig basis på web, SoMe og andet.

I år er jeg, som det sikkert er bekendt, ved at lave en fotobog og det har ikke bare krævet dækning af ekstra kampe, men også flere besøg i dagligdagen hos klubberne de seneste måneder, hvor der skal skydes ‘behind-the-scenes’ billeder til bogen. Indtil videre har jeg besøgt Esbjerg, Sønderjyske, Brøndby, Lyngby, FC Nordsjælland og Horsens. Derudover har jeg brugt ekstra tid på nogle klubber før og efter kampe – f.eks. hos AGF – så kedeligt er det ikke for tiden.

Det er egentlig ikke vores ambition, at skulle skyde ‘special’-billeder hos alle klubberne. Undervejs i forrige sæson har jeg også skudt lidt specials – bl.a. hos FC København i forbindelse med træning og i omklædningsrummet efter guldet kom i hus – så der skulle være rigeligt materiale.  Der vil komme nogle besøg hos yderligere et par klubber de næste uger, men jeg når ikke at være ude hos alle klubberne, men alle 16 klubber (pga overlap af to sæsoner) er dog repræsenteret i bogen alligevel qua de skud jeg har lavet gennem de seneste 15-16 måneder.

Bogen har deadline primo oktober og ligger klar primo november. Du kan forhåndbestille her www.ligabog.dk med rabat – og få dit navn eller sønnens/svigermors/kærestens navn med i bogen på den liste over personer der har bidraget på forhånd.

Udover ovennævnt har jeg også de seneste uger skudt billeder til fagblade, dækket fodboldskole og skudt en gallamiddag i Copenhagen Fashion Week og vi går ind i en spændende tid mht. tekst, billeder, layout og en masse praktiske forhold omkring bogen.

Sammen med journalist Mikkel Davidsen, Tom Tramborg (billedredaktør) og Søren Hørdum (forlægger) er vi gået ind i den fase der går ud på at få valgt billeder fra, så vi begynder at nærme os det endelig udvalg til bogen. I sidste uge havde vi det første rigtige møde med Jacob Birch (SpineStudio), som skal layoute bogen. Den videre layout-proces glæder jeg mig ekstra meget til.

Alt dette gør også, at jeg i år ikke har haft tid til at dække PostNord Danmark Rundt, som jeg ellers har dækket i tyve år. Løbet er de seneste år faldet lidt i det sportslige niveau pga. manglende deltagelse af de helt store hold med de kendte navne og desuden mærker vi ikke det samme behov for billeder fra kundernes side som tidligere år, så det gør beslutningen om at droppe dækningen mindre svær. I en sæson, hvor der var rekorddeltagelse af danske ryttere i Tour de France, er det ærgerligt, at det kun har været muligt at tiltrække en enkelt af dem til Danmark Rundt – og for sådan en som mig, så er det billeder af de store navne på et højt sportsligt niveau, der er det afgørende for at kunne afsætte billeder.

Løbet er ellers ganske fremragende, godt organiseret og det hele fungerer. Sportslig niveau og spændingen i et cykelløb hænger heldigvis ikke altid sammen og der har da lige præcis i år også været meget spænding til stede på alle etaperne, så på den måde er det ekstra ærgerligt, at det ikke bliver dækket fra min side. Men når billederne ikke kan afsættes i den mængde som udgifterne kræver, så må der meldes afbud og heldigvis er der løbet andre opgaver ind i ugens løb.

Jeg oplever bla., at billeder fra Danmark Rundt kun er interessante i de fem dage løbet afvikles og ikke bruges så meget mere til optakter og efterfølgende til at kigge tilbage på løbet som man gjorde tidligere. Med andre ord – medierne bruger ikke så mange kræfter på at tælle ned til løbet og når det hele er overstået, så er de hurtig videre til noget andet….Superliga, Vuelta, US Open, Premier League, politik, Trump, krisen i Venstre osv osv. 

Og apropos ændrede vaner…Mikkel og jeg lavede podcast hos Mediano forleden om vores bog – du finder podcasten her. Jeg blev bl.a spurgt om hvordan dækningen af fodbold har forandret sig de seneste tyve år og jeg kan jo uddybe det her – også i forhold til overvejelser omkring et fravalg af Danmark Rundt:

Jeg fortalte, at for tyve år siden skød man mange billeder beregnet til arkiv når man var til fodbold og andre sportsgrene. Billeder af enkelt-spillere, som kunne bruges til fremtidige artikler om spillerne. I dag skyder man mere og mere billeder der fortæller en historie, journalistiske billeder og “snapshots” af øjeblikke der egner sig til en fortælling her og nu især på sociale medier. Det ser vi i høj grad blandt klubberne, som er storforbrugere af billeder på Insta/Twitter/FB og de vil gerne vise billeder til konkrete historier om spillerne.

En anden interessant ting der er blevet normalt de seneste år for især freelancere der dækker sport er, at hvis man ikke er “inde i loopet” omkring en sportsgren eller en begivenhed, så giver det mindre og mindre mening at dække det på løs basis. Og hvad mener jeg egentlig med det?

For år tilbage kunne man som fotograf nemt afsætte billeder fra forskellige sportsgrene og begivenheder, selv om man kun dækkede det sporadisk. Medierne, sponsorerne, billedbureauerne aftog gladeligt billeder hvis kvaliteten var i orden og man havde de rigtige billeder. Fotografen kunne sagtens tage en kalkuleret risiko (økonomisk) og dække nogle kampe eller begivenheder og så få afsat billederne efterfølgende. Alt dette har ændret sig.

I dag laves de fleste billeder på bestilling og på kontrakter/forhåndsaftaler og hvis man ikke kan garantere en dækning gennem sæsonen, så er det svært. Derfor kaster jeg det meste af min tid efter fodbold og superligaen generelt. Andre sportsgrene må så vige og jeg kommer derfor længere og længere væk fra anden sport, løb og enkeltstående sportsbegivenheder.

Jeg er netop “inde i loopet” omkring fodbolden/superligaen og må så lade andet falde langsomt fra. Desuden er de forskellige sportsgrene blevet mere og mere tilknyttet rettighedshaverne og bliver mindre omtalt hos andre medier – måske lige med undtagelse af fodbold. Håndbold er TV2, Badminton er TV2Sport, PostNord Danmark Rundt er DR1, Superliga er Viasat/NENT/Discovery osv osv. TV-medier skærer deres nyhedsdækning til i forhold til de rettigheder de har og mindre i forhold til hvad der nyhedsmæssigt er interessant. Øvrige skrevne og elektroniske medier skærer også ned på dækningen, de laver måske samarbejder om tv-klip med rettighedshaverne og alt det lagt sammen gør behovet for stillbilleder mindre. 

Medieomtalen af f.eks. Danmark Rundt foregår derfor primært på DR’s platforme og fra løbets egne sites (Web, Facebook, Instagram) + nogle få andre nyhedsmedier, der alle har aftaler med det samme billedbureau. Man kan faktisk se, at TV2 bruger langt flere kræfter på optakt til Vuelta’en, som de har rettighederne til, end på nyheder fra Danmark Rundt. 

Jeg beklager mig ikke over det, for det er sådan det har udviklet sig, men ærgerligt er det da. På samme måde som det i fodboldens verden bliver sværere for andre at få fodfæste, men hvor jeg så til gengæld er ‘inde i loopet’…

En del af dækningen af de tre store sportsgrene i Danmark – fodbold, cykelsport og håndbold – foregår også på specialmedier og fanmedier, oftest lavet af frivillige, som ikke vil bruge midler på at lave en billedaftale med f.eks. Getty Images.

Så alt dette gør, at jeg prioriterer at fastholde og udvide dækningen dér hvor jeg ved aftalerne ligger på forhånd og jeg tager efterhånden kun få afstikkere til andre sportsgrene. F.eks. dækkede jeg også tidligere en masse håndbold, men de seneste år har jeg nærmest kun dækket en landskamp eller en slutrunde en gang om året…

Nå, videre med bogen. Senere i dag henter jeg en ‘mock-up’ af bogen og den kan I nok se billeder af på Twitter, Insta og Facebook inden for et par dage.

Vi skrives ved. 

22. maj 2019 - Crazy Maj

Der er ved at falde lidt ro over tingene efter nogle heftige uger siden sidste indlæg.

April-maj er tit en periode hvor der er rigelig at se til – i år fik den lige et ekstra swung eller tre.

Mange fodboldkampe, for vi går ind i en tid med vigtige kampe hele tiden. Derudover almindelige hverdagsopgaver, ekstra bestillinger fra en lokal kunde, der skulle have fotograferet et større opgave og desuden et begyndende fotoprojekt vi er ved at starte op. Jeg har også taget mig tid til at teste noget nyt fotogrej fra Sony (bruger normalt Nikon) til enkelte af Superliga-kampene, så der har været rigelig at se til.

Og oven i det hele så døde min far efter kort tids sygdom i slutningen af april. Selv om han var indlagt på sygehuset da han døde, så var det alligevel en overraskende og chokerende opringning fra sygehuset da det skete – dagen efter vi havde fejret hans 80-års fødselsdag. Han havde ikke haft et let sidste år og sad mest i kørestol, men at det skulle ske nu, kom bag på os alle.

Det var i høj grad på grund af ham, at jeg blev interesseret i fodbold og det kan jeg ikke takke ham nok for. Vi tre søskende brugte meget tid med ham hver uge i 70’erne og 80’erne på stadion i Glostrup og rundt i hele landet, hvor vi fulgte med ham når han passede tjansen som holdleder for divisionsholdet fra Glostrup IC. Der er mange gode minder at tænke tilbage på. Han fastholdte interessen for fodbolden lige til det sidste og fulgte dagen inden han gik bort både Brøndby-Esbjerg og FCK-OB fra Ipad’en…

Jeg tror ikke jeg har haft en reel fridag i fire uger og flere af dagene har været 12-15 timers arbejde. Det kan kun lade sig gøre pga. min gode kollega Jan Christensen, familien og udsigten til at det stilner af mod udgangen af maj – som det også er ved at gøre nu.


Desuden er jeg begunstiget af, at have et arbejde som aldrig føles som et arbejde. Jeg mener…det er i sidste ende mine to hobby’er (!), foto og sport, der er smeltet sammen til et arbejde, så jeg går sjældent med tanker á la “øv, nu skal jeg afsted på job”, men føler mig med årene mere og mere privilegeret over, at der er folk der vil betale mig penge for at udleve drømmen. At jeg desuden har en del alenetid i bilen rundt i landet til kampe, gør faktisk tingene nemmere mht. at tænke tanker, planlægge, filosofere – eller tømme hovedet.

Så når der er pokalfinale og jeg fotograferer Jesper Hansen, der også lige har mistet, så skal man stramme sig an for at øjnene ikke svømmer over. Tabet af et ungt menneske er åbenlyst mere smerteligt end tabet af en far, der trods alt har levet livet fuldt ud, men når det er sket i næsten samme tidsrum, så ryger tankerne hurtig i den triste retning.

Trist var det også i Vejle, da de tabte til Hobro og rykkede ud af Superligaen. Kan ikke mindes at jeg har set en så voldsom reaktion fra spillere efter en nedrykning – gråd, røde øjne og tomme blikke var hvad der fulgte i minutterne efter slutfløjtet. Næsten intimiderende at fotografere, men det skal man som fotograf kunne dokumentere, når nu man er mødt op for at dække kampen. Det viser også omverden hvor livsvigtigt spillerne tager deres job og ikke på nogen måde trækker på skuldrene af situationen. Ydmygelsen, nederlaget, prestigetabet og i sidste ende “hvad nu?” er hvad der fylder i hovedet på spillerne.

Der har naturligvis også været glade stunder at fotografere de seneste uge. Pokalfinalen var som helhed en fin og god oplevelse. Startende med en fanmarch fra Gammel Torv i City mod Parken, hvor jeg fulgte Brøndbys fans. Selve finalen, med den stemning som kun en pokalfinale kan levere og med en ret fed afslutning på straffespark, var opløftende. Jeg har ingen følelser i spil omkring hvem der ender med at stå med pokalen, for det gælder om at dokumentere følelserne hos begge hold i slutminutterne – det ender altid med at man som fotograf går med vinderen og skuffelsesbilleder af taberne bliver tit nogle tilfældige snapshots, når der er tid til det – that’s life.

Man fotograferer et par spillere der jubler, ser pludselig noget endnu bedre ud af øjenkrogen og bander over at man missede det…sådan er det mange gange!

Jeg har også været i en hel anden boldgade en sport de seneste uger – Copenhagen Fashion Summit i DR-Byen – et to-dages arrangement med foredrag, oplæg, taler og diskussioner fra scenen i koncertsalen. Derudover mange udstillere i gangene og studierne. Jeg dækkede det for Getty Images og de havde fløjet en billedredaktør ind fra London. Jeg skulle bare give ham mine kort fra kameraet, så redigerede og tekstede han billederne. Ret fedt, for det gav ro til at buge tiden på foto. 

Som arrangementets officielle fotograf fulgte jeg også i hælene på Kronprinsesse Mary da hun fik en privat rundvisning til de forskellige udstillere og stande. Diskretion en æressag…hen og stå tæt ved hende i tyve sekunder, for at fotografere de samtaler hun førte med forskellige udstillerne og så trække sig forsigtig tilbage igen! Så må man blot håbe at man har fanget en fin situation.

Copenhagen Fashion Summit 2019 – Crown Princess Mary of Denmark and director Eva Kruse during the summit © Lars Ronbog / Getty Images (ps: billedet er screenshot fra Instagram, har ikke selv filen…!!!)

Nu går fodbolden snart på sommerferie, så jeg puster lidt ud. De fire juni-uger står på et par landskampe, formentlig lidt cykelløb, generelle små-opgaver og så kommer fotoprojektet forhåbentlig for alvor i gang med en del pratisk arbejde og planlægning. Et par ugers sommerferie i starten af juli og så op på superligahesten igen, når turneringen starter 12. juli.

I en mediebranche hvor tingene mest byder på dårlige nyheder for fotograferne og færre opgaver generelt, så forsøger jeg at holde mig ydmyg over, at det i disse år går fint med forretningen – det kan hurtig gå den anden vej og vi bliver desværre færre og færre professionelle fotografer til kampene. Den udvikling vender ikke, så jeg er spændt på hvor jeg selv er om tre-fire-fem år. Indtil videre holder jeg skruen i vandet!

24. april 2019 - Seks Påskekampe

Påskebold.

Altid en travl tid med kampe næsten hver dag. Bortset fra sidste sæson, hvor der var landskampspause og jeg havde fri indtil anden påskedag…

I år var alt back to basis. Seks kampe fordelt over fire dage – kun påskelørdag havde jeg fri.

Og hvilke kampe…

Skærtorsdag topbrag i Parken, Dame N’Doye i storform og FC Midtjylland blev desværre spillet ud af mesterskabskampen.

Langfredag sidste minuts scoringer i Odense, straffespark hvor Ulrik Yttergard Jenssen blev den uheldige helt for FC Nordsjælland.

Påskedag topkamp i NordicBet Ligaen, hvor Næstved scorede inden for de første minutter og Viborg i kampens sidste minut…desværre var jeg allerede kørt for at nå til…

…kæmpedrama i Vejle, hvor kampen mod AGF bød på udvisning, fairplaydrama, dommerfejl, straffespark, skraldespandskast, baneløber og meget mere.

Anden påskedag endnu en FC Midtjylland nedtur mod Brøndby, der til gengæld fik en tiltrængt sejr.

Kun kampen i Randers, hvor AaB var på besøg, hang lidt i bremsen – jeg kørte fra kampen da uret rundede de 90 minutter for at komme i ordentlig tid til Herning.

Man kan jo aldrig forudsige noget før en kamp og ovenstående er et klokkeklart bevis på det. Kun at man med garanti vil misse nogle billeder – og ærgre sig over det. Det er til gengæld benzinen på motivationsbålet. Næste gang “skal man fandme vise dem!”.

Jeg kigger naturligvis efter hvad andre fotografer laver af billeder til de kampe jeg dækker. Af nysgerrighed…pga. inspiration…hvad kunne jeg selv have gjort anderledes…placerede jeg mig rigtigt…Alt sammen for at forsøge at holde mig skarp.

Der er stor forskel på hvor mange fotografer der er til kampene. Til kampen i Odense langfredag, hvor OB mødte FC Nordsjælland var vi blot fire fotografer. På den ene side ærgerligt, at kampen ikke har mere bevågenhed, men det giver nogle gode arbejdsforhold for os der lever af det. Vi får uden problemer lavet de billeder vi skal bruge. 

Til kampen i Randers anden påskedag, hvor AaB var på besøg, var der endnu færre fotografer – RitzauScanpix, Nordjyske og undertegnede.

Mandag i Herning, hvor FC Midtjylland mødte Brøndby, talte jeg til gengæld op mod 15 fotografer. Dejligt med den store interesse for at dække kampen. Jeg tror dog kun vi var fire-fem stykker der arbejder professionelt med det og det er den vej det går i vores branche – flest der har det som hobby. Spekulerer indimellem over hvor alle de billeder egentlig ender henne? Efter mange års erfaring, så ved jeg hvor svært det er at afsætte billeder fra kampene – også fra de store kampe – så fotograferes der for websites/medier jeg ikke kender eller er billederne blot for fotografernes egen skyld? 

Det er klart fedest, når der er mange fotografer til en kamp, fordi det afspejler vigtigheden af fodbolden og hvor dybt interessen stikker. Det holder os alle skarpe. De gamle, traditionelle nyhedsmedier har færre folk på stadion, men til gengæld dækker fanklubberne og fanmedier i Superligaen kampene mere end tidligere og de har en stor rækkevidde særligt i forhold til yngre fans, så det er oplagt og relevant, at de har en fotograf til at dække kampene.

Men hvis der er mange fotografer til stede, fordi nogle har det som hobby og deres billeder i virkeligheden ikke bliver brugt til noget, så er det ærlig talt en udfordring, når vi i forvejen oplever begyndende pladsmangel omkring banen pga. høje LED-reklamer, tv-kameraer, opvarmningsområdet, af sikkerhedshensyn etc – og endnu mere i situationerne før og efter kickoff, hvor vi er samlet på lille område. 

Fordi…så er vi nemlig tilbage til det med at ærgre sig over at misse nogle billeder, netop når pladsen foran jublende spillere efter kampen bliver for trang pga. de mange fotografer – hvoraf nogle måske bare fotograferer til sig selv. Det er ikke meningen med at få akkreditering til en kamp.

Det er et kildent emne og jeg fremstår sikkert i nogles øjne som en halvgammel, helmuggen fotograf, der tror han kan bestemme over andre, er bange for konkurrence og blot vil have det hele for sig selv. Det er overhovedet ikke hensigten og slet ikke mit ærinde. Det drejer sig udelukkende om ordentlige arbejdsbetingelser for de fotografer der arbejder professionelt med sporten – intet andet! Pladsen langs banen er en arbejdsplads og som i alle andre erhverv, går vi også op i hvilke forhold vi arbejder under.

Apropos…hvis du vil se hvilke forhold vi arbejder under, kan du se denne video https://www.youtube.com/watch?v=-5RpugJMD98&t=5s. Det er en snart tre år gammel video og af en eller anden grund, så har den trukket en masse “views” henover påsken på YouTube – antallet er sådan cirka tredoblet den seneste lille uges tid og har rundet 60.000 visninger. Jeg får hver dag 50-100 nye abonnenter på min YouTube-kanal, hvor der forøvrigt ikke er sket en hujende fis det sidste halve års tid. Har YouTube ændret i algoritmen eller hvad fanden sker der…? Jeg har måtte deaktivere kommentarfeltet, fordi det væltede ind med spørgsmål – om ting brugerne kunne læse længere nede i tråden, hvis de ellers gad!

Du får måske indtrykket af, at noget var galt her i påsken og at jeg glippede alle de fede billeder. Njaaar, påskefodbold gik fint for mig og herunder kan du se mine bedste og heldigste skud fra de seks kampe jeg dækkede de fire dage.

17. april 2019 - Stillbilleder kan noget

Derby!

Det er “same procedure as last year” hver gang der spilles Brøndby vs FC København – i al fald for mig som fotograf. Skal levere billeder til begge hold, så sol og vind skal fordeles lige. Altså lige indtil slutfløjtet, for derefter drejer det sig kun om een ting, nemlig vinderen! Taberen bruger sjældent mere end en håndfuld billeder…det er naturens gang uanset om de hvide står som vinderne eller de gule ender med at tage længste strå.

Så længe kampen er i gang gælder det om at fange så mange af de store momenter som muligt fra begge holds sider – som det jo altid gør, men lige præcis i derby er det ekstra vigtigt, fordi der er så meget fokus på disse opgør fra medierne, fansene og klubberne.

Kampens momenter…at fortælle det hele i ét billede. Det er store ord og det lykkes sjældent – en kamp er for kompleks til at fortælle det hele på 1/2000 sekund. Der skal som regel noget mere til – f.eks. de levende billeder.

Der er i årtier blevet talt om, at still-billedet ville blive kørt ud på et sidespor i forhold til de levende billeder, video. Det er rigtigt, at video har overtaget en stor del af formidlingen, specielt inden for sport, hvor det er oplagt at se et fedt mål i en 15-sekunders sekvens – fremfor for still-billedets 1/2000 sekund der “kun” viser bolden i nettet eller jublen efter scoringen.

Men stil-billedet kan noget andet – det kan fastfryse, ja…momentet! Som Jonas Winds saksespark, hvor bolden efterfølgende rammer overliggeren. Det var ved 1-1 og havde han scoret der, havde billedet været defineret som det afgørende største øjeblik i kampen…

I stedet blev det Viktor Fischer, der med hælsparket til 2-1 nogle få minutter senere, fik endnu en stjernestund. Og et effektivt svar oven på en uge, hvor han har været udsat for hetz fra diverse fangrupper.

Hælsparket fik jeg ikke helt skudt, men momentet efter kampen, hvor han lader sig tiljuble af FCK-fansene, er som fotografi også endnu bedre end billedet af hæl-scoringen og det kan måske netop definere en hel kamp, en hel uge, en hel sag! 

Stillbilledet fastfryser dét øjeblik som de levende billeder lader flimre væk. Det er både styrken og svagheden. Styrken, når vi ikke behøver at se andet – svagheden, når optakten og den efterfølgende forløsning er lige så vigtig.

Desuden tænker jeg tit på, at stillbilledet har den styrke, at det bliver aflæst på få sekunder. Til alle tider har mennesket beklaget sig over, at man får mindre og mindre tid til at nå det hele. I disse år tager video mere og mere over, podcast tager vores tid, alt andet tager vores tid…men stillbilledet tager ikke vores tid mere end det altid har gjort og det er måske det vigtigste argument for at det vil overleve. Når det er et godt stillbillede, så afleverer det budskabet på et splitsekund, fremfor andre typer medier der skal bruge minutter og timer på at formidle det samme. Tænk over det!

Nå, nok om alt det storladne og selvforherligelsen i billeder og videre til det lavpraktiske ved derbyet….alle de små, irriterende udfordringer…

Så som, at have noget tøj på der ikke sidder ordentligt…når det er underhakkerne, så er det sindsygt irriterende…

Eller når 4G forbindelsen ikke rigtig vil noget. Jeg sad og kæmpede med at sende billeder fra kameraet i de første 25 minutter af kampen. Intet kom afsted. Jeg genstartede modem og kamera i en uendelighed og det stjæler fokus fra spillet på banen, fordi jeg ved, at der sidder kunder og venter på billederne, så det småstresser mig. Men BOOM, lige pludselig var der hul igennem og den sidste time af kampen var der ingen problemer. Det er tit sådan ved de store kampe og når der er mange tilskuere…i søndags dog værre end normalt. Også gode kollega Dresling fra Politiken kæmpede med forbindelsen, så det var ikke kun mig der oplevede problemer.

Da Viktor Fischer jublede efter 2-1 scoringen, rejste jeg mig fra græsset for bedre at vinkle billederne nede i hjørnet hvor FC København spillerne var samlet. Med det resultat, at mit lille termo-sidde-underlag blæste 20 meter ind på banen. Jeg prøvede febrilsk at få fat i det inden det krydsede sidelinien, men ak…befriet for mine 95 kilo, så det sit snit til lidt frihed. Jeg traskede slukøret og flov ind på banen og hentede det da slutfløjtet for første halvleg lød…

Mandag aften var jeg i Haderslev. AGF kørte en smal 1-0 sejr hjem. Ærlig talt ikke det store at berette fra dén kamp, men vigtigt for AGF med sejr der formentlig sikrer dem i Superligaen. Ærgerligt for Sønderjyske, der med en sejr faktisk kunne være krøbet over stregen. Det er fortsat super-spændende for alle hold i Superligaen og sæsonen i år har næppe været mere interessant end tidligere så langt hen mod slutningen.


Slut herfra.